Christine Dueholm – Sange til Simon
Litteraturliste og efterskrift til bogen
At orientere sig i kaos mod et nyt ståsted
Glimtvis forstod jeg, hvor voldsomt det er at miste en umistelig, og at et sådan tab ændrer alt. Det er så svært at fatte, at dette nye livsvilkår er for altid.
Jeg søgte hjælp, for at orientere mig i dette kaos. Jeg måtte finde nye ord og begreber til min livsfortælling og finde et nyt ståsted. Jeg fandt spejling og håb i andres fortællinger og udsagn gennem bøger, artikler, podcasts, kunst og musik og dybe samtaler. Jeg mærkede at jeg ikke er alene i sorgens landskab.
Jeg håber, at du der læser dette, kan spejle dig i “Sange til Simon – Urskrig og himmelklang”, og finde et rum til at være med sorgen og kærligheden i dit liv.
Her følger et par udvalgte tekster og en litteraturliste
Min søster Anne Dueholm Jessen, sangskriver, musiker og musikterapeut, skrev digtet: I går, i dag og i morgen, i forbindelse med vores første jul, kun en måned efter Simons død.
Vi var samlet i familien og tilbragte tiden med hinanden i et sommerhus ved Vesterhavet. Hun læste det højt for os 1. juledag, hvor vi alle var i en mærkelig uvirkelig tilstand – stadig i chok. Det var så svært at forstå, hvad der virkelig var sket. Digtet indrammede og satte ord på vores nye virkelighed uden Simon.
I går, i dag og i morgen
”Der bliver flere og flere dage hvor du ikke er med
ikke med i går
ikke med i dag
ikke med i morgen
Hver eneste dag er der noget helt galt
en der mangler
en tom plads
en der ikke kommer tilbage
Du fylder så meget i vores hjerter
at vi ikke begriber at du er væk
væk i går
væk i dag
væk i morgen
Kunne vi bare få dig tilbage
tilbage til din plads i livet
din plads i familien
din plads ved bordet
Tilbage i går
tilbage i dag
tilbage i morgen
Du er ikke længere hos os
ikke i går
ikke i dag
ikke i morgen
Og dog
findes du i os og mellem os
Kærligheden fortsætter
vi taler videre til din tomme plads
Du er altid med
i går
i dag
og i morgen”
Anne Dueholm Jessen. (2020) Ikke udgivet.
Det værste tog det bedste – livets kontraster
Følgende uddrag fra Kristians Bøckers tale i kirken ved Simons bisættelse, tog jeg med mig videre:
”At alting stadig kan ske, er det bedste”, hedder det i Søren Ulrik Thomsens digtsamling med titlen “Det værste og det bedste”. Og Simon var lige der i livet, hvor alting stadig kan ske…..”At alting stadig kan ske er det værste”, og der er ingen forklaring, ingen mening – hverken menneskeligt eller religiøst. Der er kun sorg og savn. For det hænger jo sammen – det værste og det bedste. Det værste tog det bedste. Det gør så ondt, at han ikke er her mere, fordi det var så godt, at han var her. Og det er så svært, umuligt, at skulle undvære ham – selvom ingen af os ville have undværet at kende ham”
Mødesteder
Min søster Anne, skrev en række sorg-sange efter vores fars død i 2006. Særligt Stille regn hjalp mig, da den beskriver denne søgen efter mødesteder med den, man har mistet.
Stille regn
…”Er du i frøen der gemmer sig
i fuglen der øver sin sang
er du i lyset
eller mørket
i regnen
der når mit hår”…
Anne Dueholm Jessen (2008).
Lyt til sangen her.
