Stomp for musikundervisere
Stompsammenspil for mellemtrinnet
Varighed: 3-4 timer.
Max antal: 20 personer
-
Hvad er stompsammenspil og hvad kan det?
-
Hvordan planlægger du dit stompforløb, fremstiller instrumenter,
-
sammensætter orkestret, indstuderer, øver og udvikler repertoire?
-
Hvordan sammensætter du stompkoncerten og arbejder med performance?
Dette er nogle af de spørgsmål som dette kursus tager op. Med udgangspunkt i min nye bog:
”På spanden – stompsammenspil for mellemtrinnet”,
som er udkommet på Dansk Sang, vil jeg give jer mit bud på, hvordan et stompforløb i en skoleklasse kunne foregå.
Vi skal spille på baljer, spande, stokke, pudseklodser, metaldåser, plastikflasker og skrammelbakke og lære nogle af mine arrangementer til mellemtrinnet med rytmer, remser
og breaks. Vi har fokus på kropslighed, underdelinger, trin og bevægelser og hvordan man styrer og dirigerer et stomporkester. Desuden arbejder vi med, instudering og differentiering,
metoder til at udvikle egne rytmer og remser og til sidst hvordan man afslutter forløbet og laver en god stompkoncert.
Stomp, stemme og bodypercussion for udskolingen/ valgfagsholdet/talentholdet
Varighed: 3-4 timer.
Max antal: 20 personer
På denne workshop tager vi udgangspunkt i min nyeste bog
“På spanden igen – stomp, stemme og bodypercussion for valgfagsholdet” som er udkommet på Dansk Sang sommeren 2022. På workshoppen får du ideer og kendskab til, hvordan du kan arbejde med stomp, stemme og bodypercussion med de ældste elever. Vi rykker niveauet et hak op og bygger videre på principperne med en progressiv udvikling af sværhedsgraden samt lidt mere avancerede bodypercussion-teknikker og polyrytmiske grooves. Inspirationen til de arrangementer vi gennemgår kommer bl.a. fra hiphop, funk, rock, pop og jazz, men også traditionelle rytmer fra Latinamerika og Afrika samt skandinavisk folkemusik. Du bliver også præsenteret for mine arrangementer af nordiske folkesange med bodypercussion, tramp og klap.
Du får inspiration til at arbejde med musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse i en rytmisk kontekst.
Workshoppen henvender sig til alle, der arbejder med stompsammenspil. Primært musiklærere i grundskolen samt undervisere på musiklæreruddannelsen, efterskoler, gymnasier og højskoler m.m.
Huskunstnerforløb – ny inspiration til stomp og rytmik
Jeg kommer også gerne ud på skolerne i et huskunstnerforløb af kortere eller længere varighed og underviser børnene i samarbejde med musiklæreren. Fx. til emneuger, skolefest, sammenlægning af skoler eller lignende.
Vi tager også her udgangspunkt i min stompbog, ”På spanden –
stompsammenspil for mellemtrinnet” og arbejder nu i et længere forløb, hvor fx fremstilling af instrumenter, grundlæggende bodypercussion og selve stompkoncerten også vil være en del.
Individuel undervisning/coaching
-
Rytmer, metoder og teknikker til stomp og rytmik
-
Sparing på didaktik
-
Feedback på undervisning
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud på en workshop eller et kursus specielt designet efter jeres behov.
Udvalgte referencer –
workshops/kurser/efteruddannelse:
-
De 5 musikdage, Musiklærerforeningen
-
Hoven Friskole
-
Den Jyske Sangskole, Herning
-
UCL, Center for undervisningsmidler
-
Musiklærernes dag, Ringe
-
Spotlight, Vejle Kommune
-
Toftlund Internatkursus
-
Hansenberg i Kolding
-
Vejle Bibliotek
-
Roskilde synger, Roskilde Kommune
-
Brandbjerg Højskole
-
Gospelkoret Bless the day
-
Bøgevangskolen
-
DGI, Vejle
-
Fårup Sø Camping
-
Stomp-gudstjeneste i Kolding
-
Dagcenter, Lille Veum
-
Gentofte Kulturskole
-
Hedensted Kommune
Referencer – huskunstnerforløb:
-
Skalmejeskolen, Sunds
-
Vejle Midtbyskole
-
Vinding skole
-
Gårslev skole
-
Bredagerskolen, Jelling
-
Give SFO
-
Give skole, Ikærafdelingen
-
Thyregod skole
-
Mølholm skole
-
Lukasskolen
-
Nørup skole
-
Kollerup skole
-
Englystskolen
-
Balletskolen i Holstebro
-
Haldgård skole
-
Øster Nykirke skole
-
Spotlight - Vejle Kommune m.fl
Christine om formidling
Om den selvforglemmende tilstand i musikken
Jeg vil gerne formidle glæden ved sammenspil. Den stærke oplevelse af at gruppen er én dynamisk, rytmisk enhed. Den selvforglemmende tilstand, hvor man er en del af musikken, gruppen og helheden.
Stomp, rytmetræning og bodypercussion er gode værktøjer til at opnå dette, fordi ingen her er begrænset af kravet om teknisk kunnen på et instrument.
Min mission er at inspirere til at bruge musikken kreativt og skabende, og det kan vi først når vi mestrer grundbegreberne. Når puls, underdelinger, swing, dynamik, drive og disciplin er på plads – i den enkeltes spil og i samspillet.
De psykologiske faktorer i læreprocessen er centrale.
Først når vi både tør at give slip på intellektet og give os hen til musikken, og samtidig har de færdigheder det fordrer at spille, kan musikken opstå.