Christine Dueholm – Sange til Simon
Anmeldelser og omtaler
Anmeldelse – All That ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
af Jørgen Nielsen
"... Christine Dueholm har med udgivelsen Sange til Simon sat ord og toner på sit dybe savn, og fremmaner samtidig de gode minder om den elskede søn, hun mistede. Den danske folkevisetradition rummer mange eksempler på grumme historier og tragedier, som man gennem fællessangen har bearbejdet. Den indledende sang ’Jeg kalder’ er en moders desperate skrig, lyden af et endeløst og altopslugende savn, og tonesproget er næsten middelalderligt. Det er i det hele taget en nordisk folketone, der går igennem de fine arrangementer på udgivelsen. Den talentfulde musikfamilie er rykket sammen om dette projekt. Centralt står Christine Dueholms spinkle, hjerteskærende udtryksfulde stemme, der synger de ord, der er skrevet som en del af en langvarig helingsproces. En nyfunden kreativitet, der kom som en gave fra sønnen Simon, hinsides graven..."
Lyt til "Jeg kalder"
Tekst: Anne Dueholm
Musik: Christine Dueholm
–––––––––––––––––––––
"Enestående at Christine har skabt dette strålende kunstverket – til trøst og glede – til inspiration for uendelig mange”
"Skønhed skabt af sorg og livsglede"
Jan Christian Mollestad, norsk filmskaber
Lyt til "Jeg drømte"
Tekst og musik: Christine Dueholm
Anmeldelse – CAPAC
"... I bogen finder Christine mange af de ord, der ikke kunne komme i første omgang, suppleret med teksterne til de i alt 10 sange på pladen, en præsts respektfulde forord og Christines egne tanker. En lille bog, der udgør en slags overbygning til sangene og lægger lag på lag til disse små sangteksters udsagn. Og danner et samlet kunstværk, der henvender sig til alle, der kender sorgen og kan sætte sig i Christines sted.
Sangene kan være svære at indplacere genremæssigt, men er melodiøse, folkprægede, sfæriske sange, der får deres styrke af Christine Dueholms fine, lyse stemme og nogle tilsvarende lette, luftige, akustiske arrangementer, der gør, at man kan bære teksternes alvor. Ja, jeg vil gå så langt som til at mene, at musikken på pladen sagtens kan nydes uden at man har det tunge indhold med; selv om det selvfølgelig er i alvorens tjeneste musikken spiller.
Jeg kan kun anbefale, at man lægger øre til Christine Dueholms vellykkede rune over sin søn. Ikke kun, hvis man selv har været ramt af sorg, men også hvis man bare vil lytte til nogle fine, vellykkede sange..."
Læs hele anmeldelsen af CAPAC her
Anmeldelse – Rootzone
af Lissen Jacobsen
”...”Sange til Simon” er et album, som musikeren Christine Dueholm har skrevet til sin søn Simon nu fem år efter hans tragiske død som 17-årig ved en trafikulykke. Det udkom på hans fødselsdag d. 30. september. Først nu har hun fundet kræfterne til at skrive og udgive de 10 sange...”
”... ”Sange til Simon” er hendes stærkt personlige vidnesbyrd og to værker, der taler til alle, som har oplevet tab, sorg og kærlighed, der rækker ud over livet selv. Med sangene og bogen har Christine skabt et sprog for sorgen, så den ikke er tabu, men en vej til dybere forståelse, mod, ydmyghed og taknemmelighed over livet – på trods. Samtidig er musikken hendes måde at fastholde forbindelsen til Simon på og dele den styrke, han har givet hende: En kærlighed, der er vild, stærk og uopløselig og ikke lader døden få det sidste ord.
Det, selv om hun og hele familien blev konfronteret med det værste: At miste sit barn. At stå tilbage med et tomrum, der tvang hende (og familien) til at redefinere sig selv og måden at være i livet på. Sorgen blev en livsbetingelse, men også en drivkraft.
Hun, som altså ikke var sangskriver i forvejen, har skrevet 10 smukke, sørgmodige og bevægende sange. Hun var heller sanger eller guitarist, men hun synger og spiller sangene smukt og naturligvis meget bevægende. Gennem dem har hun skabt et nyt ståsted, hvor kærligheden til Simon fortsat er en del af hendes identitet, men bare i en anden form. Og bogen og sangene er ikke kun til dem, der selv har mistet. De er også for pårørende, fagpersoner og alle, der ønsker at forstå sorgens væsen og finde sprog for det, der kan være svært at udtrykke.
Omtale i nyhedsbrev oktober 2025
af Charlotte Rørth, forfatter og journalist
Vi har alle mere end ét til fælles. Efteråret er min yndlingsårstid. Det har det altid været, men siden Frederiks død er det endnu tydeligere. Efteråret er for mig en tid, hvor der er plads til alle følelser. Både til dem, der handler om at sige farvel og dem, der handler om nye begyndelser.
Musikeren Christine Dueholm mistede sin søn, Simon, da han blev kørt ned på vej til skolebussen som 17-årig. Hun skriver om sit “efterårsbarn”:
Du blev født i en efterårsstorm
Kom til os fra et sted, glæden enorm
Og en tid holdt jeg dig tæt
Åh så sød, varm og blød, kærlighed flød
op til septemberhimlens blå, der spejler dit blik
Tænker nu på alle de øjeblikke, som vi fik
og havens røde georginer danner en klang
Synger for evigt din kærlighedssang
Jeg bliver ikke mere sørgmodig af at lytte til Sange til Simon.
Tværtimod.
Det gør ikke mere ondt at miste sit barn, når andre kan synge så præcist om det, som Christine Dueholm kan.
Tværtimod.
Christine Dueholm får mig til at høre, at sorgens landskab også er smukt, præcist som livet. Og jeg er vis på, at andre vil have det som jeg. Hendes ord er præcise. Det er musikken også. Nordisk og nutidig. En tone, jeg kender og aldrig har hørt før, men som fortæller, hvordan jeg har det, uden at jeg selv kan udtrykke det.
Hendes mand, svenske Perry Stenbäck, spiller guitar, og nyckelharpa, synger kor og har produceret Sange til Simon. Selv spiller hun trommer, synger og har komponeret. Sammen har de netop modtaget Den Danske Folkemusikpris 2025.
Charlotte Rørth, forfatter, journalist