top of page
sangetilsimon-top8.png

Christine Dueholm – Sange til Simon
Anmeldelser og omtaler

”Sange til Simon” er et unikt kunstværk skabt ud af kærligheden mellem en mor og et barn. Det er en personlig fortælling om den uendelige kærlighed, der ikke lader døden få det sidste ord. At miste et menneske, som vi er knyttet til med tusinde synlige og usynlige bånd, er på alle måder ubærligt og løst fra mening.

I sangene, bogens tekst og i de smukke illustrationer, ser vi, at sorgen har to spor: Et tilbageskuende spor – alt det som fyldte, før døden kom, og et fremadskuende spor, hvor der rækkes ud efter trædesten i sorgen.

I en sorg er det ofte sådan, at vi mister evnen til at udtrykke os på sædvanlig vis. En kunstmaler mister evnen til at kunne male, en digter kan ikke finde de rigtige ord. Christine fortæller, at hun måtte finde en ny måde at ud-trykke sig på. Indtil Simons død var hun landskendt som trommeslager, nu måtte hun udvide sit kunstneriske sprog. Musik og ord kom til hende. Hun begyndte at komponere og ordene fulgte med. Trommeslageren måtte finde sin egen stemme, for som mor måtte hun selv synge disse sange.

 

Tak til Christine Dueholm fordi du gennem din fortælling og sange inviterer os med ind i sorgens rum: Urskrig og himmelklang."

Vita Andreasen, præst, sjælesørger, terapeut

"For os der har mistet, er det ikke os alle forundt at have den evne for at udtrykke sin grænseløse kærlighed og sin sorg og sit savn, som Christine formår. Men hun giver os muligheden for at lytte med og gennem hendes tekster og musik at spejle os i alt det, vil alle har så svært ved at sætte ord på: Vores evige kærlighed og smerten ved vores ubærlige tab."

Anna Kløvedal, forfatter

”Så fantastisk at dere gjør dette. Det kreves stor kunstnerisk integritet å ta for seg et så personligt tema og gjøre det almengyldigt – og det har dere, Christine og Perry. Det er så fantastisk med så mye kompetanse i et ektepar. Tøfft blir det, men dere innehar så mye musik, refleksjon, klokskap at dette må bli en viktig forestilling, og husk: musikken er vår beste venn. Den svikter aldri. Lykke til, beste folk.”

Lars Martin Myhre, norsk komponist og artist

"Enestående at Christine har skabt dette strålende kunstverket – til trøst og glede – til inspiration for uendelig mange”

"Skønhed skabt af sorg og livsglede"

Jan Christian Mollestad, norsk filmskaber

”Christine skaber et rum med sine sange, jeg kan gå ind i. Som om de er skabt lige præcis til mig. Tusind tak. Jeg synes, hendes fortælling skal ud til alle mennesker i hele verden. Simpelthen.”

 

Charlotte Rørth, forfatter, journalist

sangetilsimon
KONTAKT & BOOKING

Christine Dueholm

Vejle, Danmark

Tlf: +45 20 65 79 99

​ info@christinedueholm.dk

  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon
  • Black YouTube Icon

Foto: Ard Jongsma / Signe Find Larsen

Webdesign: Signe Find Larsen

Christine Dueholm

© 2025  Christine Dueholm

bottom of page